Exenet 9 var i London i foråret 2011 - turen havde to formål:
Vi ville have et endnu stærkere netværk i vores gruppe, da vi har meget, meget stor glæde og nytte af hinanden.
Vi ville have et faglig arrangement, hvor det forretningsmæssige var i højsædet.
Det fantastiske var:
At alle i gruppen deltog
Vi fandt ud af, at vi kan få endnu mere ud af et tættere og mere stærkt netværk – der var et uudnyttet potentiale. Her tænker vi meget på den personlige udvikling og coaching og sparring med hinanden på stort og småt.
Vi fandt ud af, at i de år, hvor vi har dannet netværk sammen, har vi gennemgået meget store forandringer (både jobmæssigt, uddannelsesmæssigt og privat). Så WOW Exenet burde måske – med et glimt i øjet – hedde ”kvinder i forandring".
Vi fik et fagligt indlæg af meget høj kvalitet i Vola’s showroom, hvor vi fik indblik i Vola’s strategiproces og den udvikling, der har ledt frem til et helt nyt koncept til en helt ny målgruppe for Vola – produkter målrettet hoteller. Udgangspunktet for strategiprocessen var Balanced Scorecard.
Vi så på kunst sammen i Tate Modern.
Vi travede London tyndt – og fik snakket på kryds-og-tværs - medens vi gik og gik og gik igennem SOHO, Covent Garden, langt Themsen og Oxford Street.
Der blev også tid til et besøg på Tate Modern da Exenet 9 var på inspirationstur til London.