| |
Berlingske Tidende, 8. marts
Af Susanne Hoeck, journalist, leder af netværket WOW – Women On their Way.
Når vi vælger at markere kvindernes internationale kampdag, er det interessant at kaste et blik på, hvad det er for en kamp, vi taler om. Ofte bliver der givet udtryk for, at det er en kamp mellem kvinderne og de evigt udskældte gråhårede mænd på direktionsgangene. En flok uddøende mamutter med et halvt ben på Costa del Sol, hvor golftaskerne og sjusserne venter. I min optik fjerner det fokus fra, at det reelt handler om, at kvinder skal tage stilling til, om de vil kæmpe en kamp om topposterne efter de spilleregler, der gælder. Kampen om magten ændres ikke, fordi de gamle mænd går på pension.
Det bliver gang på gang sagt, at en af kvindernes barrierer i kampen om topposterne er, at det er mændene, der har defineret spillerreglerne i erhvervslivet. Og dem skal vi ikke indordne os efter. Forkert mener jeg. Det er mændene, der har spillet længst tid på den bane, og derfor kender de spillereglerne bedst. I en sfære, hvor konkurrencen er hård, og hvor det handler om at skabe klare målbare resultater, er det min påstand, at spillereglerne altid være de samme, uanset om det er mandlige eller kvindelige spillere. Det vil altid kræve mod og råstyrke at spille med. Man skal have lyst til at vinde og have lyst til at være en vinder. Man skal synes, det er sjovt at slås, og sejrens rus skal give et kick. Man skal have et strategisk overblik, kende sine styrker, sine svagheder og sine allierede. Og man skal kunne fortsætte kampen med et trælår og tåle et knock out.
Det er muligt, atspillereglerne vil blive ændret en smule, hvis der kommer flere kvindelige spillere på banen. Måske bliver der færre drikkepauser undervejs, måske bliver der andre mål at nå. Måske bliver der indført et andet pointsystem, som de dominerende mandlige spillere også vil sætte pris på, og der vil med sikkerhed opstå nye måder at tackle på, nye finter og nye måder at skabe resultater på. Måske vil det give mere værdi for alle spillere, men magtkampens grundlæggende præmisser, vil ikke blive ændret. Men vi kan lave om på, at magt bliver opfattet som synonym med maskulinitet.
Når vi giver udtryk for et ønske om, at flere kvinder skal gå ind i kampen om topposterne, er vi derfor nødt til som kvinder at tage stilling til, om vi gider stå model til alle bissetricksene. Og om vi gider at have som mål at nedlægge konkurrenterne.
Mange mænd gider. De lærte nemlig reglerne at kende allerede i skolegården, og derfor synes de spillet er sjovt og udfordrende. De har lært, at man er nødt til at stille sig forrest i køen og skyde brystet frem, hvis man vil vælges til vinderteamet.
Her er bliver mange kvinder usikre, da reglerne i deres halvdel af skolegården, var helt anderledes. De stod i sjippekøen og ventede pænt på, at det blev deres tur til at vise, hvad de kunne præstere. I mens hyggesnakkede de og skabte nære relationer til de andre piger. Men de lærte ikke anføreren på på fodboldholdet at kende – ihvert fald ikke som en udfodrer eller medspiller.
Så som kvinde, kan man bruge kampdagen til at overveje, om man trives glimrende med at lade mændene sidde på magten eller om man vil kæmpe for at få lov til at være med til at bestemme. Og have med i overvejelserne, at selvom de grundlæggende spillerregler ikke kan ændres, kan en stærk holdfører påvirke magtspillet, så det bliver en fair kamp, hvor alle opnår et positivt udbytte – både på bundlinien og for den enkelte spiller.
|
|
