Når man skaber de rigtige rammer for, at mænd og kvinder kan mødes i et professionelt forum, hvor begge parter som udgangspunkt er lige, da opstår den relationsdannelse og vidensdeling, der skaber udvikling og innovation. En udvikling, der er altafgørende, hvis Danmark skal klare sig i det globale kapløb om de kloge hoveder, hvor alle ressourcer skal udnyttes optimalt. Det er ingen hemmelighed, at Danmark i den sammenhæng halter gevaldigt bagud i forhold til, at få de højt uddannede kvinder med som spillere på banen.

Men netværk nytter. Et eksempel er WOW Executive Network, der blev etableret i 2005 med det formål at bidrage til diversiteten i toppen af erhvervslivet med særligt fokus på at fremme kvinders karrieremuligheder. I dag er 300 kvindelige ledere medlem af netværket, og benytter det som en  platform til at synliggøre sig og komme i kontakt med de personer, hvor af flertallet er mænd, som er nødvendige at kende for at blive en del af magteliten. Tilsvarende bliver WOW Executive Network søgt at mandlige ledere, der oplever et tomrum i deres personlige, professionelle netværk, hvad angår højtuddannede, karrierebevidste kvinder.

Hvis Danmark skal have en chance i det globale kapløb om viden og kompetencer, skal der ydes en fælles indsats, hvor vi sætter fokus på kompetencer. Adjø til den opslidende kønsdebat. Kom i gang med at netværke – dele viden og skabe resultater.

Om WOW Executive Network

  • Etableret i 2005 af journalist Susanne Hoeck, som et alternativ til de mange old-boys-klubber.
  • Består af 300 kvindelige ledere og repræsenterer lige så mange virksomheder.
  • Støttes blandt andet af HP, PricewaterhouseCoopers og Adecco.
  • Samarbejder med DJØF, DAF, Center for Ledelse, IDA, BestyrelsesGruppen, Børsen og yderligere en lang række offentlige instanser, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
  • Tilbyder mentorforløb, ledergrupper, fagnetværk, events mv.

Kontaktinfo:

Susanne Hoeck, journalist: sh (snabel a) wow-women.dk

 
 
 
 
Tilbage til forsiden