WOWs Advisory Board består af:

  • Agi Csonka, direktør i EVA
  • Anders Drejer, professor på Handelshøjskolen i Århus
  • Anders Mørbak Bruun, redaktør på Lederne
  • Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Futuria
  • Caroline Søeborg Ahlefeldt, direktør i OeO
  • Jens Kristian Gundersen, adm. direktør i Unisense A/S
  • Joan Peitersen, ledelseskonsulent
  • Madeleine Røn Juul, direktør på Aarhus Teater
  • Marlene Nørgaard, Private Banking Strateg, Nordea

Agi Csonka, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut

Jeg har været forsker ved SFI i mange år, hvor jeg har forsket i nye ledelses- og organisationsformer, været business manager i Rambøll Management, hvor jeg analyserede og rådgav om nye ledelses- og organisationsformer og HR-chef i TDC, hvor jeg implementerede nye ledelses- og organisationsformer.
 
Jeg er 1. januar 2007 tiltrådt som direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som evaluerer uddannelser og undervisning lige fra vuggestue til universiteter. EVA er en selvstændig institution under Undervisningsministeriet med 80 ansatte.
Læs mere om Agi Csonka her.
 


Anders Drejer, professor ved Aarhus Universitet

Jeg har nogle ret faste meninger om, hvordan en professor bør agere i fremtidens forhåbentlig kreative innovationssamfund og forsøger at agere derefter, blandt andet i regi af mit center på AAU/ASB, der hedder Strategy-Lab (www.strategy-lab.asb.dk) samt som deltager i samfundsdebatten og nogle få, spændende netværk.

Min største faglige udfordring lige nu handler om balance! Hvordan får jeg skabt balance mellem fortiden og fremtiden i forhold til erhvervslivet, f.eks., for lad os bare se det i øjnene, størstedelen af vort erhvervsliv er i dag ikke belastet af den store kreativitet ... og/eller hvordan får jeg skabt balance mellem pligtaktiviteter rettet mod fortidens universiteter og lystaktiviteter rettet mod fremtidens innovative universiteter? Der gives ingen nemme svar, desværre, kun udfordringer med at undgå at arbejde sig selv ned på den ene eller den anden måde.


Marlene Nørgaard, Private Banking Strateg, Nordea

Jeg kom i gammeldags børslære i 1987 og har brugt de sidste 20 år i Investmentbank/børs-branchen i både ind-og udland. Senest har jeg været ansat i LD Markets, hvor jeg havde ansvaret for den fulde etablering af selskabets børsmægleraktiviteter (Markets) og den efterfølgende drift. Derudover sidder jeg i bestyrelsen for Zealand Pharma og SCAN-BEE A/S.
Mine udfordringer er at gøre en positiv forskel, der hvor jeg deltager - dette både i mit job, men også i alle andre sammenhænge hvor jeg er repræsenteret eller i dialog.
Jeg er født 11. juni 1967, Opvokset i Skive, flyttede hjemmefra og til København som 16 årig idet jeg blev udtaget til at gå på Gentofte Elite Idrætsgymnasium (Badminton/Mat-Fys). Blev mor som 30 årig til Anton, der snart fylder 9 og vi er bosiddende i indre by København.


Caroline Søeborg Ahlefeldt, direktør OeO

Jeg er vokset op i Esbjerg, og så snart jeg blev gammel nok, flygtede jeg til Århus. Der løb jeg ind i ungdomsmiljøet Frontløberne, og sideløbende med at jeg læste informationsvidenskab på Uni, startede jeg multimediecenteret MouseHouse. Hva faen, jeg var 23 og vidste ikke bedre, og det var det sjoveste jeg nogensinde havde prøvet. Det blev det ved med at være, så året efter kastede vi os over et nyt projekt, Space Invaders, Danmarks første digitale designuddannelse. Så var jeg både direktrice og forstanderinde, og adrenalinen pumpede rundt. I 1999 solgte medarbejderne og jeg virksomheden til Jan Carlzon og hans svenske Cell Network, og jeg blev udnævnt til Chief Creative Officer i koncernen og rejste jorden rundt og forsøgte at aligne vores kreative strategier i de 14  lande vi var i.

Efter 10 år var det blevet mere rutine end entrepreneurship – og jeg sagde op. Siden 2002 har jeg investeret i forskellige virksomheder indenfor it, design, innovation og forlag -  og hjulpet dem igang fra sidelinien. Jeg har sagt ja til en række bestyrelsesposter, og så har der også været tid til at lave sjove projekter ved siden af, senest en række programmer for DR2 der hedder Chefens Sjæl, som sendes fra midt i februar.




Fin stemning ved seneste møde i WOWs Advisory Board, hvor WOW fik ny headline:
Netværket for ambitioner og indflydelse.


 
 
 
 
Tilbage til forsiden