|
Af Peter Horn, ledelsesrådgiver, forfatter, www.peterhorn.dk
Mens jeg skrev min seneste bog, ”Vision minus status = strategi”, diskuterede jeg med bogens uforlignelige inspirator, virksomhedsfilisoffen, dr. theol. Mogens Stiller Kjärgaard, hvor mange virksomheder og ledere, der har brug for revitalisering. Vi nåede frem til, at det var hver anden!
Det skyldes ikke altid, at vi når et sløvhedspunkt. Sommetider er det faktisk, fordi vi bliver for skarpe, for dygtige og for specialiserede. Mogens Stiller Kjärgaard tog udgangspunkt i sig selv: Han avancerede støt og roligt i det akademiske miljø, til han tog sin doktorgrad i teologi. Det var han tilfreds med. På den anden side var der ikke meget at bruge den til. Han var blevet for specialiseret.
Han besluttede derfor at krybe gennem revitaliseringens ”nåleøje” og kom ud på den anden side, nu som en estimeret konsulent i et af de store managementkonsulenthuse. Det fik ham til at fundere og gav stødet til hans lov om timeglasset:
”Mogens Stiller Kjärgaards timeglas omfatter den mentale situation, at et menneskes muligheder er løbet ud dea det øvre mulighedernes rum til det nederste begrænsende rum. For at revitalisere sig skal mennesket vende timeglasset og dermed opnå uprøvede muligheder. Ellers vil mennesket være fanget i et fastlåst univers eller gå til grunde.”
Loven baserer sig på, at ”nå mennesket fødes, har det et maksimum af livsforventning og et minimum af livserfaring”. Senere i livet når mennesker et maksimum af livserfaring og et minimum af livsforventning. Så er timeglasset rindet ud og må vendes, hvis der skal hentes mere ud af livet.
Forandring sker i smerte
De fleste af os ved, at ”al forandring sker i smerte”. Det gør ondt at ændre vaner, skifte job eller partner. På den anden side kan det også være indgangen til noget nyt, livsgivende og spændende. Derfor skal man skabe sig en vision om, hvor man vil hen, finde ud af, hvor man er lige nu – og så hitte ud af, hvordan man når målet (Svarende til bogens titel ”Vision minus status = strategi”).
Man skal ikke handle blot for forandringens skyld; men fordi det giver livet en ny betydning og et nyt indhold. Derfor kan man for sig selv arbejde med visionen og finde frem til, om de værdier, visionen omfatter, er sande.
Kvinder har i reglen større samvittighedskvaler end mænd, når de skal skifte job eller partner til fordel for en bedre løsning. Til gengæld er de bedre til at vedstå sig beslutningen og forfølge deres nye valg, deres revitalisering. Mændene gør mere i at efterrationalisere og ruge over, om deres valg nu også var den rigtige. Således er sol og vind delt lige.
Det vigtige er, at man i tide kan se, at timeglasset er ved at rinde ud og at der skal nyt sand til for at give livet mening. Så har man tid til at forbedre sig selv – og andre – på de ændringer, der efter alle tegn vil og må ske.
Det værste, der kan ske er, at man bilder sig selv ind, at det nok skal gå, selv om man har erkendt at have nået det naturlige tidspunkt for den givne tilværelses død.
Det bedste der kan ske er, at man i tide erkender, at det liv, man har levet, trænger til at blive revitaliseret og så gennemføre den påkrævede fornyelse. Hvis vi bliver for skarpe, for dygtige og for satte, hører vi til blandt ”de levende døde”. Dem er der rigtig mange af. Mennesker, der lever på fortidens gerninger og glemmer, at det er handlingerne i dag og i morgen, der skaber nyt liv. Man skal ikke forny sig blot for fornyelsens skyld. Men, når man bliver en gentagelse af sin egen gentagelse…
Læs mere om Peter Horn der også er forfatter til Månedens bog i WOW.
|
