Mehmet Yüksekkaya har skrevet en guide til at begå sig på det moderne danske arbejdsmarked, der ud over at være reguleret af love, overenskomster og kontrakter også stærkt præget af kotumer og normer. Hvilke kan være svære at finde rundt i - både for danskere, og selvfølgelig også for indvandrere. Samtidig kan det have store konsekvenser for den enkeltes trivsel på arbejdspladsen, hvis man snubler i de uskrevne regler.

Bogen fortæller mange konkrete historier fra arbejdslivet, som viser, hvordan nydanskere kan løbe ind i problemer på grund af manglende kendskab til - og forståelse for - de uskrevne reglers betydning på arbejdspladsen, samt hvordan man håndterer disse problemer.

Blandt andet via de 30 regler Mehmet Yüksekkaya har opstillet for hvordan man begår sig, vil der i bogen være masser af gode råd og vejledning til både arbejdsgivere, ansatte og jobsøgende.

Om Mehmet Yüksekkaya
Mehmet Yüksekkaya er født i 1962, er kurder fra Tyrkiet og har boet i Danmark i 23 år. Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han har gennem de sidste mange år været en hyppig gæst i de landsdækkende medier, hvor han bl.a. har udtalt sig om integration, danskheden og de danske værdier, islam og religiøs fundamentalisme. Han er ligeledes en aktiv kursus- og foredragsholder.


   
Mehmet Yüksekkaya
USKREVNE REGLER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
Ca. 136 sider, ca. kr. 149

 
 
 
 
Tilbage til forsiden