|
Glæd dig til at læse topsællerten Leder DNA, hvor 25 topledere deler rundhåndet ud af deres erfaringer, opture og nedture.
Alle medlemmer af WOW Exenet får bogen tilsendt med ønske om glædelig jul 2010.
Alle nye medlemmer i januar og februar 2011 får også et eksemplar.
Med Leder DNA som udgangspunkt, vil vi fortsætte netværkets fokus på god ledelse og optimal karriereudvikling i 2011: - Hvordan fyrer man flere hundrede mennesker og fortæller dem samtidig, at der er brug for, at de arbejder over om aftenen?
- Hvorfor bør man droppe sin karriereplan, hvis man vil nå til tops?
- Hvordan får man et godt liv med den perfekte balance mellem arbejde og privatliv?
Journalisten Rasmus Ankersen har fulgt 25 topledere, blandt andre Anders Fogh Rasmussen, LEGO-topchefen Jørgen Vig Knudstorp, cykelbossen Bjarne Riis, filminstruktør Lone Scherfig og mange flere. I Leder DNA fortæller de brutalt ærligt om deres erfaringer med fyringer, ansættelser, karriereplaner, magtkampe, primadonnaer og personlige værdier.
Bogen er en gave til WOW Exenets medlemmer som et led i et samarbejde med Bülow Management og forfatteren Rasmus Ankersen. Læs mere om virksomhedens lederudviklingsprogrammer her.
Anmeldelse i Dagbladet Børsen, af Steen Hildebrandt, ledelsesredaktør: Det er en lige på og hårdt bog. Ingen dikkedarer og forbehold, ingen omsvøb, ingen teorier eller teoretiseren, ingen referencer eller henvisninger. Kun Rasmus Ankersen, de 25 topledere og Ankersens tolkninger og uforbeholdne meninger. Godt gået og interessant.
Anmeldelse i Berlingske Tidende af anmelder Tobias Petri, Heidrick og Struggles: Det er lykkedes forfatteren at få de fleste af lederne til at dele endog ret personlige og ofte smertefulde erfaringer om, hvordan man leder andre mennesker på en én gang motiverende og effektiv måde. Bogen bærer præg af dynamik, en klar forkærlighed for emnet og en smittende formidlingslyst. Den er jordnær og tilgængelig i sin stil.
|