| |
En ulykkelig leder er en dårlig leder. En frustreret og ureflekteret leder har en direkte negativ indflydelse på medarbejdernes trivsel. Sådan lyder påstanden i bogen ”Den lykkelige leder - Inspiration til et harmonisk liv med ledelse,” der lægger op til, at ledere i højere grad, end tilfældet er, bruger tid på at reflektere over, hvad der bringer dem tilfredshed i lederjobbet.
VIND bogen.
Mød forfatteren, journalist Trine Wiese, i WOW Exenet 13. december i Aarhus.
Bogen er til den nye leder og forholder sig til spørgsmål som: Hvordan overlever du mentalt en dårlig lederevaluering? Hvordan bærer du ensomheden i jobbet? Hvordan opnår du harmoni mellem lederjob og familieliv?
I bogen nævner forfatteren, journalist Trine Wiese, 11 nøgler til et godt lederliv: 1. Vær dig selv + - 2. Vær bevidst om, at lederjobbet ikke varer evigt 3. Sympatiser med din virksomhed 4. Træn dit lederhåndværk 5. Hold af medarbejderne 6. Hav familiens støtte 7. Invester din tid 8. Accepter ensomheden 9. Plej dit helbred 10. Nyd dine privilegier 11. Bliv globaliseringens medspiller
Trine Wiese er tidligere erhvervsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, har været redaktionschef på magasinet Lederne og er i dag selvstændig og blandt andet ledelseskommentator i Jyllands-Posten.
“Den lykkelige leder” Trine Wiese TURBINE forlaget. 229 kroner.
|
|