|
Mellem lean og ledelse - når mellemlederen gøre en forskel Af Søren Brandi, Anders Nørgaard - Steen Hildebrandt og Henrik Andersen 12 Gyldendal Business, 200 kr.
Anmeldt af Birgitte Torben, LEAN-ekspert, Menfor, medlem af WOW Exenets litteraturgruppe.
Om bogen: Det vanskelige er ikke at træffe beslutning om, at organisationen skal arbejde med lean for at blive en mere effektiv og konkurrencedygtig organisation. Det vanskelige er at opbygge en kultur, som understøtter de overordnede mål og gennemføre de forandringer, det medfører. Omdrejningspunktet for at lykkes med det er mellemlederen, og derfor er mellemlederen i centrum for denne bog.
Mellemledernes rolle er til tider en utaknemmelig rolle, hvor opgaver fra topledelsen ikke altid harmonerer med medarbejdernes forventninger om indflydelse og medbestemmelse. Det er et vilkår, men det efterlader et ledelsesrum, som den enkelte mellemleder kan påvirke og tydeliggøre med den rette viden og de rette redskaber.
Bogen indeholder konkrete værktøjer til, at mellemlederen kan håndtere de konkrete udfordringer, lean medfører. Derimod indeholder bogen ikke leanspecifikke værktøjer – det lader vi leanspecialisterne om.
Anmeldelse Kort og godt: Fantastisk bog for mellemlederen og ikke mindst top ledelsen. ENDELIG er der kommet en bog der beskriver det evige dilemma som mellemlederen står i HVERDAG. Selvom den beskriver de dilemmaer der opstår mellem LEAN og ledelse så kan den læses af alle der vil have mere effektivitet i sin organisation – og ved vil ikke det? Kan varmt anbefale alle som arbejder indenfor produktion at læse den – det er et must. - Anvendelighed *****
- Let læst *****
- Helhedsindtryk *****
|