Reportage fra Global Meeting for Society and Economy 2011, 13. oktober 2011.
Af Susanne Hoeck, journalist og leder af WOW Exenet.

Læs også input fra CEO Champions vedr. flere kvinder i ledelse.

Ekstrakt fra bootcamp for kvindelige bestyrelseskandidater følger her på siden 14. otkober.

"Virksomhederne leder efter multi-talentede, multi-kønnede, multi-kulturelle, multi-sprogede medarbejdere. De vil have fordomsløse outside-inside thinkers, det vil sige medarbejdere, der ikke kun fokuserer på og har viden om virksomheden, men også på verden udenfor.”

Ordene er Deanne Oppenheimers, CEO UK Retail Banking & Europe Retail & Business Banking, Barclays.

Hun er en af de 1300 ledere fra 80 lande, der netop nu er samlet i den eksklusive franske badeby, Deauville, til det årlige Global Meeting for Society and Economy. Årets tema er ”Challenge, Imagination, Commitment”, og talerlisten tæller ikke mindre end 250 CEOs, CAOs, VPs og bestyrelsesformænd fra virksomheder som The Coca-Cola Company, Solera Capital, Ernst & Young, Renault-Nissan, Lenovo og Nestlé samt professorer fra Harvard Business School og yderligere højt estimerede uddannelsesinstitutioner.

Med andre ord en global event, der strækker sig over fire dage, og som ikke én eneste dansker har fundet vej til, udover undertegnede. Jeg har et - muligvis fordomsfuldt - bud på hvorfor. Organisationen bag eventen er Womens Forum, og i Danmark klinger kvinder stadig ikke i retning af tung business, rå power og utilsløret magt.

Hermed en øjenåbner og et par headlines fra eventen.

Anthony Jenkins, Chief Executive, Barclays, har indtil videre været den mest interessante og modige indlægsholder og debattør, som har slået fast, hvor afgørende det er, at reformere eksisterende ledelsesstile de næste ti år:

”Det er nemt at være bekymret, hvor verden befinder sig lige nu. Lederne er nødt til at turde ofre på den korte bane og tænke mere langsigtet. Kvartalsregnskaber og meningsmålinger må ikke være styrende, hvis vi bliver ved med at tænke kortsigtet og ikke tør ofre på den korte bane, så eksisterer vi som virksomheder ikke om ti år.” 

James Allen, Partner og Co-Head for Bain & Companys Global Strategy Practice, præsenterede fem megatrends under overskriften “What if key drivers became totally different”:

  • 1. The next billion consumers
  • 2. Competition for finite resources
  • 3. Business taking responsibility
  • 4. New wawe of technological innovation including social media
  • 5. War for talent

Da CEO for The Coca-Cola Company, Muhtar Kent, skulle kommentere på de fem tendenser, tilføjede han en 6. megatrend: The Female Factor, som efterfølgende blev fremhævet som indflydelsesrig af paneldeltagerne. The International Herald Tribune udkom i øvrigt i går med et business tillæg med samme titel.

Gårsdagen blev rundet af med en timelang telekonference med Angel Gurria, generalsekretær i OECD, som gav sin kortsigtede opskrift på den langsigtede løsning på de globale økonomiske udfordringer:

”Vi skal alle stramme bæltet, men det skal ikke strammes mere end, at der ikke er gennemstrømning i kroppen”.

”There is a life after debt…”.

Fortsættelse følger efter dagens sessions. Sæt kryds i din kalender næste år ved samme tid, Deauville ligner et godt bud på en innovativ lillesøster til Davos.

 
 
 
 
Tilbage til forsiden