| |
Sådan får du det svar, du helst vil ha' Af Noah J. Goldstein, Steve J. Martin og Robert B. Cialdini.
Hvilket enkelt ord vil øge dine overtalelsesevner med 50 procent? Hvad kan få folk til at tro på det, de læser? Og hvorfor er det mere sandsynligt, at folk køber en Mercedes – selv om de netop har forklaret, hvorfor de foretrækker en BMW?
Du vil gerne have dine børn til at spise broccoli, dine kunder til at købe dine produkter, din medarbejder til at møde til tiden – og din kollega til at bakke dig op. Hver eneste dag forsøger vi at overtale andre til at gøre det, vi vil have dem til. Men hvad er det reelt, der får andre til at sige ja i stedet for nej?
I den internationale bestseller Ja! Sådan får du det svar, du helst vil ha’ destillerer Robert B. Cialdini, Noah J. Goldstein og Steve J. Martin årtiers forskning for at præsentere 50 af deres foretrukne teknikker og gode råd. Og nej, det er ingen kunst at overtale andre. Det er en videnskab, der heldigvis let kan læres.
Uanset om du vil lancere et nyt produkt, imponere en potentiel arbejdsgiver eller have dine børn til at lave deres lektier, så leverer Ja! Sådan får du det svar, du helst vil ha’ fascinerende, overraskende og let anvendelige eksempler på, hvor meget længere du kan komme med en smule overtalelse. Af den rigtige slags, altså.
Bogen, som er solgt til flere end 18 lande, har længe været blandt de 10 bedst sælgende managementbøger i USA.
Pressen skrev:
”Bogen ændrede mit syn på verden. Denne måde at tænke på er the real deal. Gå ikke glip af muligheden for at være med, hvor det sker.” Daniel Finkelstein, The Times
”Læs IKKE denne bog. Den er fuld af gode, enkle og overraskende effektive ideer til, hvordan du kan overtale andre til alt muligt, og jeg er helt ærligt ikke meget for, at andre end mig kender alle de hemmeligheder.” Alexander Kjerulf, ekspert i arbejdsglæde og forfatter til bestselleren Happy Hour fra 8-16. - Noah J. Goldstein, Steve J. Martin og Robert B. Cialdini.
- JA! Sådan får du det svar, du helst vil ha’
- 250 sider
- Vejledende pris kr. 199,-
|
|