| |
Af Line Baun Danielsen, snart tidl. studievært hos TV2
For nogle uger siden dumpede der en pakke ind i min postbakke på Go’Morgen Danmark. Det var en bog. Dem modtager jeg mange af i løbet af en sæson, særligt her om vinteren, hvor dagene bliver kortere, og læselysten bliver omvendt proportional med dagenes længde.
Bogen fangede min opmærksomhed med det samme. Dels var der en smuk kvinde på omslaget, dels var der noget ved titlen, som vakte min nysgerrighed: ‘Udlev din passion på 4 uger’, hed den.
Jeg bladrede i den, læste forordet, og tænkte: ‘Nå, endnu en coachingbog til bogbjerget’… Men bogen havnede af én eller anden grund alligevel i min taske og flyttede med hjem på sofabordet. Der lå den et par dage, mens jeg gik rundt om den som katten om den varme grød.
Nu har jeg en naturlig journalistisk skepsis overfor coaching og coachingbøger, men grunden til, at jeg ikke lige kastede mig over den, var en helt anden. For bogens titel indikerede en provokorende påstand: At vi alle har en PASSION, der venter på at blive udlevet.
På 3.dagen gik det op for mig, hvad mit problem var: Jeg kunne simpelthen ikke formulere, hvad min passion, min drøm var.
Jeg var ærlig talt lidt rystet … For hvordan var det muligt, at jeg – en kvinde midt i 40’erne – i min bedste alder, på mit faglige højdepunkt ikke havde en passion udover mine børn og min have???
Og netop nu, hvor jeg har ALLE chancer for at forfølge netop det, JEG drømmer om.
Efter jeg fik min fyreseddel på Go’Morgen Danmark i juli, tænkte jeg: ‘NU – Line, nu har du chancen for at gå efter lige præcis DET, du altid har drømt om: At bestemme SELV. Vælge din vej, og ikke den, andre har foreslået dig’. Så meget desto mere skræmmende var det at opdage, at jeg havde mistet evnen til at mærke, hvad jeg virkelig havde lyst til. Arbejdsmæssigt.
Set i det lys var bogen en skræmmende påmindelse om, at jeg ikke var i kontakt med den del af mig selv, der skulle afstikke min fremtidige vej …. Ergo måtte jeg åbne bogen, for at konfrontere mig selv.
Nu vil jeg meget nødig lyde som en frelst jubel-tosse. Sandheden er snarere, at jeg normalt er et nøgtern og handlekraftigt væsen, der sætter 100 skibe i søen og hellere handler én gang for meget end én gang for lidt. Men allerede tre kapitler inde i bogen skete der noget. Pludselig poppede den ene ide og drøm op efter den anden - og jeg kunne aflæse det fysisk på den blok, bogen opfordrede mig til at have liggende ved siden af under læsningen. Her tog den ene forretnings idé og passion form efter den anden.
Jeg traf derefter en tung, men vigtig beslutning: Den 31.december bliver sidste dag for mig på de danske TV-skærme. Jeg har besluttet at takke af – eller i hvert fald tage en pause på ubestemt tid fra den medieverden, der har fyldt mit liv og opfyldt så mange af mine ambitioner de sidste 20 år.
Ugen efter fik jeg med en god vens hjælp sat de praktiske ting i system: Oprettet et anpartsselskab, fundet et firmanavn, skrevet to gode ideer ned, som jeg nu sparrer om med en anden god ven. Kort sagt: Jeg har gang i noget, jeg virkelig tænder på. Noget, der er mit, noget der forhåbentligt kan vokse sig stærkt og blive nyttigt for andre.
Som mange andre succesrige kvinder og mænd, har jeg ikke været jobsøgende i mange, mange år. Jeg kender værdien af et godt cv og et solidt netværk, og jeg havde også mange navne stående på min liste. Headhuntere, ledere og netværkspersoner - men det var en vigtigere proces at mærke efter og finde ind til det, jeg brænder for.
Fra januar er jeg en fri fugl. Krisen kradser, og der skal hentes penge hjem. Men jeg tror på, at de kompetencer jeg har med fra 20 år i kommunikation og formidling kan bruges endnu bedre UDENFOR skærmen… Jeg glæder mig til at udleve min passion!
|
|
