|
Tunge mødedage, fyldte mailbokse og kimende telefoner – en arbejdsdag kan være forvirrende og uoverskuelig at komme igennem.
Så hvordan bliver man mere effektiv på jobbet og bedre til at strukturere sin arbejdsdag?
I Effektiv på job fortæller 12 succesfulde danskere med udgangspunkt i deres eget liv, hvordan de har opnået en optimal hverdag med møder, mails, powernapping og to do-lister. De rydder ud i dårlige arbejdsvaner samt inspirerer læserne til gode, konkrete arbejdsmetoder.
Blandt de mange erfaringer er der input fra Flemming Østergaard om at skille arbejde og privatliv, Lisbeth Knudsen om at rense hovedet ved bl.a. at synge (højt!) i bilen og Mogens Lykketoft om at overleve kedelige møder:
"Jeg har den evne, hvis mødet er kedeligt, at jeg kan sidde og blunde, og så vågne op lige præcis dér, hvor det har relevans for mig, eller dér, hvor jeg skal sige noget. Det er en meget interessant og god egenskab at have."
Jens Islin
Jens Islin er salgsdirektør og fik idéen til bogen, idet han selv ønskede inspiration til at optimere sin arbejdsdag.
Han har det meste af sit arbejdsmæssige liv beskæftiget sig med salg, til både detail og B2B. Til daglig er han en del af et firma der producerer produkter i Fjernøsten.
Effektiv på job? Af Jens Islin Ca. 144 sider Pris kr. 199,95 Udkommer 29. oktober på Lindhardt og Ringhof
|