WOW Exenets netværksevents finder sted i Århus og København. 
Gæster er velkomne. Se tidligere arrangementer her. 

  • Netværksmøder i netværksgrupper. Læs mere her.
  • Netværksmøder for virksomheder og organisationer. Se her.




Er golfkøllen det vigtigste redskab til karriereudvikling? Vi udfordrer myten og inviterer til golf for begyndere i Kokkedal Golfklub. Få introduktion til, hvordan du svinger køllen med det ønskede resultat, og hør, om det er sikkert og vist, at mange forretningsaftaler bliver indgået på de grønne arealer.

Arrangementet byder også på en aflsluttende netværksfrokost i de smukke og eksklusive omgivelser - glæd dig til en udbytterig formiddag.

Det er IKKE nødvendigt at have erfaring eller udstyr - alle er velkomne.

TID: 22. maj kl. 10.00-13.00.
STED: Kokkedal Golfklub, Kokkedal Alle 9, 2970 Hørsholm.
TILMELDING: I menuen til venstre.
PRIS: Medlemmer u/b inklusiv frokost. VIP gæster u/b. Gæster kr. 250,00.




Brandingekspert, Ralf Lodberg.

Elevatortalen er død! ...Men den personlige branding vigtigere end nogensinde... Du skal adskille dig og udskille dig, have virksomheden med i rygsækken og være et uahængigt netværksmenneske med globale kompetencer - hvordan?

Mød Ralf Lodberg, direktør og partner i Advice, ekspert i branding, strategi og kreative koncepter, der vil tale om Det personlige brand – fra iscenesættelse til handling. Hvordan den personlige branding bevæger sig fra one-size-fits-all iscenesættelse til en mere pluralistisk og handlingsorienteret disciplin.

Igennem visuelle indlæg og små øvelser vil du opleve:

  • Hvordan man bruger de sidste 20 års teori og praksis inden for strategisk branding i sin personlige branding?
  • Hvilke krav stiller sammensmeltningen mellem brand-disciplinerne til individet?
  • Hvad kommer efter ’elevator-talen’ – og hvordan pitcher de bedste?
  • Hvordan bliver personlig branding mere end defensiv selv-iscenesættelse?

Mød også Thomas Kantsø fra Djøfs Karriere- og Kompetencecenter, der sætter fokus på den akademiske medarbejders mulighed for at bruge Personlig Branding til at fremme sin karriere. 

  • Du bliver Googlet, fordi det er nemt og alle kan gøre det – Hvorfor ikke styre hvad der kommer frem når man googler dig?
  • Hvad vil det sige at brande sig på det akademiske arbejdsmarked?
  • Hvem har et godt brand ? Og hvornår kan det blive for meget?
  • Et konkret eksempel på hvordan man kan bruge Twitter, Facebook og LinkedIn samt diverse blogs til at fremme sin karriere.

Thomas Kantsøe, Djøfs Karrierecenter.

WOW Exenets netværksgruppe, Exenet 8, er initiativtager til denne fremsynede netværksevent, som afvikles i samarbejde med Djøfs Karrierecenter.

TID: 23. maj kl. 16.30-19.30 Indtjek fra kl. 16.00-16.30.
NYT STED: Bethesda, Rømersgade 17, 1362 København K.

PRIS: Medlemmer af Exenet og Djøf u/b. Gæster kr. 250.
TILMELDING: I menuen til venstre.



Ingen fee for medlemmer - topmøde i samarbejde med Berlingske Business.

Topmøde om strategisk transformation: Hør hvordan Rockwool har implementeret én global fælles strategi med kundefokus og agilitet som afgørende konkurrencekraft.

Flere og flere virksomheder arbejder med strategiske transformationer, der leder dem frem til markante nye markedspositioner. Ofte kræver det forandringsforløb, der strækker sig over flere strategiperioder, men hvad skal der til for at lykkes med en strategisk transformation? Hvordan foregår det?

Program.

TID: 29. maj kl. 14.00-16.30
PRIS: u/b for medlemmer af WOW Exenet.
TILMELDING: Kun for medlemmer. Øvrige henvises til Berlingske Business




Nina Uller er major i Flyvevåbnet og underviser i ledelse i Forsvaret.

Skal der en særlig kampteknik til, hvis man er kvinde og gerne vil kæmpe på lige fod med de tunge drenge? Skal man slås for at få magt – og hvordan styrker man sin ledelsesmæssige gennemslagskraft og lægger en handlestrategi, der virker?  

Mød Nina Uller, der er uddannet major i flyvevåbnet, master i organisationspsykologi og Head of Institute of Leadership and Management i Royal Danish Airforce Academy. Med 25 års erfaring i ledelse og et arbejdsliv domineret af mænd på langt de fleste positioner har hun indblik i de spændende dynamikker, der viser sig i mænds og kvinder forskellige tilgang til karriere og opgaveløsning. Læs mere om Nina Uller her.

Der vil også være en stærk mand på plakaten – yderligere info følger – tilmeld dig med det samme.

Eventen afholdes i samarbejde med DTU Alumni og det nystiftede karrierenetværk for kvindelige ingeniører uddannet fra Danmarks Tekniske Universitet. Netværket henvender sig til erhvervsaktive alumner, som ønsker et netværk som kan understøtte deres karriere og sætter fokus på inspiration og faglig udfordring.

TID: 13. juni kl. 16.30-19.30. Indtjek fra 16.00-16.30.
STED: DTU, 2800  Kgs. Lyngby. Mødelokation følger.  
PRIS: Gratis for medlemmer af Exenet samt medlemmer af DTU Alumni. 200 kr. for gæster.
TILMELDING: Via linket her.



Oplev to stærke kvinder med markante holdninger til og stor indsigt i køn og ledelse.

Mia Søiberg, forfatter til 'Ledelse og køn', der er resultatet af projektet Trampolin, som involverede 200 ledere og HR-ansvarlige fra 80 forskellige statslige og private organisationer. 

Bettina Wolfgang Rennison, Lektor CBS - Center for Virksomhedsudvikling & Ledelse, ledelsesforsker, forfatter til 'Knæk Kønnets Koder'.

TID: 21. juni kl. 16.00-19.30. Indtjek kl. 16.00-16.30.
STED: Følger.
PRIS: Gratis for medlemmer af Exenet, gæster 200 kr.
TILMELDING: I menuen til venstre.



WOW Exenets netværksevents er åbne  for alle. Formål med møderne er, at deltagerne skal:

  • Opnå ny viden og indsigt
  • Blive inspireret til handling i eget karriereforløb
  • Skabe nye relationer til andre professionelle profiler

WOW Exenets lukkede netværksmøder er kun for medlemmer. Der er i 1. halvår 2011 afviklet 64 netværksmøder i ledergrupperne og faggrupperne.

 
 
 
 
Tilbage til forsiden