Fremtidens leder skal evne at spotte talenterne, vurderer koncerndirektør i Nykredit, Bente Overgaard.

Tre ledere med fingeren på pulsen, gav deres bud på fremtidens lederegenskaber ved WOW Exenets prisevent 28. september 2010.  

Pia Fuglsang, redaktør på Berlingske Nyhedsmagasin,  lagde ud med en karakteristik, der tog afsæt i de toplederinterviews, som magasinet har bragt de seneste 10 år:

- Det er konjunkturerne, der afgør, hvilke lederegenskaber, der er i højsædet. I 2010 er et globalt mindset afgørende, fastslog hun.

- Derudover er overskud udviklet af modgang, et højt intellekt, solid selvindsigt og kommerciel forståelse blandt de nye parametre. Samt en velfungerende privat base. Tidligere lagde man mere vægt på karisma, frihed under ansvar og evne til at omstrukturere.

- Ledere følger - som alle andre - tidens trends. Derfor for handler det lige nu om gloablisering. Om syv år vender det igen!

Bente Overgaard, koncernchef i Nykredit, supplerede:

Hvis du vil gøre dig gældende i toppen af fremtidens ledelsesteams, skal du opfylde følgende kriterier:

  • Du skal have et globalt udsyn
  • Du skal være indstillet på, at konstante forandringer er et vilkår
  • Du skal beherske ny teknologi
  • Du skal beherske flere sprog - engelsk er langt fra nok
  • Du skal have en tung faglig ballast

- Samtidig skal du evne at spotte talenterne og have evne for performance management. Og sidst skal du have modet til at blande dig - den politiske leder, som er åben og modig, er højt værdsat, vurderede Bente Overgaard, og nævnte Stine Bosse og Jørgen Vig Knudstorp som ledere, der formår at have en stærk og troværdig offentlig profil.

Sidst gav Bente Overgaard et godt råd særligt til kvindelige ledere:

- Pak kvindekortet væk, det handler om det individuelle, hvem man er, og hvad man kan.

Wenche Strømsnes, CEO i Center for ledelse opfordrede lederne til at sætte fokus på øget produktivitet.

- Det eneste, der stiger i øjeblikket, er antallet af medlemmer i golfklubberne, konstaterede hun tørt, og viste en trist kurve, som illustrerede den danske produktivitetsnedgang. 

Hendes opfordring lød:

  • Læg beslutningskompetencerne tæt på opgaven.
  • Brug dit netværk, og andre, der ikke direkte har noget på spil, til at udfordre dine beslutninger.
  • Tro ikke, at produktivitet fremmes alene ved effektivitetsindsatser, og slip idéen om at styre andres tid.
  • Være mindre bange for management, da det giver bedre leadership i den sidste ende. Undersøgelser viser, at der i halvdelen af alle tilfælde ikke bliver fulgt op på, om indsatsen giver resultat.
  • Slip ideen om den danske stærek ledelsesmodel, det fører til dobbeltprocesser, når moderselskabet dikterer én forretningsgang og virksomhedens afdeling i udlandet både skal tilfredsstille moderselskabet og samtidig handler, som det virker i den lokale sammenhæng.
 
 
 
 
Tilbage til forsiden