|
Blot fire procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber er kvinder.
Hvad skal der til for at ændre det? Er det en kamp med eller mod de gråhårede mænd? Kræver det kvoteordninger - eller skal kvinder blot være bedre til at gøre sig synlige?
WOW gør en aktiv indsats via netværksgrupper og direkte rekruttering for at synliggøre kvinder som kandidater til de professionelle bestyrelser. Blandt andet via samarbejde med bestyrelsesbasen KarriereKvinder.dk, der rekrutterer kvindelige bestyrelsesmedlemmer til virksomheder i Danmark og i Norge.
Desuden tilbydes medlemmer med tilvalg af Exenet-medlemskab særlige arrangementer med fokus på bestyrelsesarbejde. Dette sker blandt andet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers.
WOW afholder også netværksarrangementer under titlen "BusinessMatch", hvor netværket inviterer virksomhedsledere og bestyrelsesrepræsentanter til match med netværkets medlemmer.
Samarbejde med KarriereKvinder.dk Samarbejdet med bestyrelsesbasen KarriereKvinder.dk. har pr. 1. august 2007 givet adgang for 16 kvinder til professionelle bestyrelsesposter. Læs mere her om, hvordan du bliver optaget i basen.
Seneste omtaler i pressen i Børsen, juli 2007. Se under nyheder
Fusion med exenet WOW fusionerede i februar 2007 med netværket exenet som endnu et signal om, at det nytter at forene kræfterne for at opnå synlighed og indflydelse. Læs mere om det tidligere exenet her.
Netværksgrupper Netværksgrupperne WOW1 og WOW2 synliggør og uddanner WOWs medlemmer. Grupperne samarbejder med øvrige bestyrelsesnetværk.
WOW Exenet er et medlemskab, der er forbeholdt medlemmer med ledelseserfaring. Læs mere om denne type medlemskab her.
Artikler og information To af WOWs medlemmer, headhunter Aase Hoeck og direktør Tove Brink har bidraget til den seneste opdatering af Bestyrelseshåndbogen, r indgår i seren af Børsens Ledelseshåndbøger. Læs uddrag deres artikler "Mangfoldighed - hvorfor?" og "Nyt ansigt i bestyrelsen".
Netværksarrangementer Se reportagen fra MatchBazar med bestyrelsesrepræsentanter på Løndal Gods i maj 2007. Arrangementet gentages til efteråret både i Jylland og København.
Læs om resultater fra arrangementet "Klapjagt på kvinder til bestyrelser" 1. marts 2006 med Caroline Søeborg Ahlefeldt, Kirsten Fjord og Wenche Strømsness hos Center for Ledelse.
Se reportage og resultater fra arrangementet "Klapjagt på kvinder til bestyrelser i Århus 28. marts 2006 med professor Steen Hildebrandt og direktør Tove Brink.
|