| |
Erhvervsjournalist Birgitte Erhardtsen er forfatter af business-thrilleren Bristepunktet, hvor hun beskriver intrigerne, de interne magtspil og ikke mindst de kønsrelaterede kontroverser, der er med til at spænde ben for kvinder, der vil til tops. Som ægtefælle til tidligere skatteminister Carsten Koch lægger hun ikke skjul på, at den fiktive fortælling er stærkt inspireret af virkelighedens verden og fortæller her om baggrunden for at skrive bogen.
Læs mere om Bristepunktet her.
Af Birgitte Erhardtsen
”Jamen, lille Merete … sikke du ta’r på vej,” sagde en mandlig senior vice president i en stor dansk medicinalvirksomhed, da en ny, knalddygtig kvindelig projektleder ved et møde kontant og uden omsvøb markerede et kontroversielt synspunkt.
Merete er lille rent fysisk. Hun måler kun 160 cm, men hun er ikke lille, når størrelsen af begavelsen, kompetencerne, engagementet og evnen til at skabe resultater skal måles. Merete blev sprutrasende, rød i hovedet og fik svedige hænder over at blive tiltalt på den måde. Hun har kort sagt ved at eksplodere. Men hun styrede sig. Hun var jo ny endnu. Efter mødet hos senior præsidenten fór hun ind på til sin nærmeste - kvindelige - chefs kontor og kom af med sin galde. Det er den pågældende kvindelige mellemleder, der har fortalt mig historien på betingelse af, at hendes identitet ikke afsløres.
”Jeg kalder det sexchikane. Selvom der ikke er tale om et fysisk/seksuelt overgreb, så er det et overgreb, at en en mandlig højtstående leder bruger sin kvindelige undergivnes ringe højde og feminine, fysiske fremtræden til at nedgøre hende og prøve at banke hende ind i en traditionel kvinderolle, hvor han åbenbart helst vil have hende. Merete har siden haft svært ved at være sig selv og yde sit bedste, når den pågældende mandlige chef er til stede. Det er synd for Merete, og det skader virksomheden.”
I medicinalvirksomheden er antallet af kvindelige ledere lille - ligesom det er i størstedelen af dansk erhvervsliv. Danmark har langt færre kvindelige ledere end de lande, vi normalt sammenligner os med. F.eks. Norge og Sverige, men også andre europæiske lande som Italien og England.
”Den nedladende måde at tiltale en kvindelige ansat på, ville aldrig blive accepteret i f.eks. USA, hvor mandlige ledere er langt mere påpasselige med deres optræden overfor kvindelige medarbejdere,” siger den kvindelige mellemleder, som er Meretes chef.
”Det frisprog og den uhøjtidelige omgangstone, der hersker på de fleste danske arbejdspladser, er formentlig årsagen til, at mange kvinder må stå model til den slags bemærkninger.”
Alle i dansk erhvervsliv ved, at der er meget få kvinder i toppen. Nogle beklager det, fordi de godt ved, at de går glip af den ene halvdel af de dygtigste. Men få gør noget ved det. Og ingen ved, hvorfor det er sådan i Danmark …
I min roman ”Bristepunktet” bliver den kvindelige hovedperson, Katja, ligesom Merete fra det virkelige liv, udsat for sexchikane. Første gang spiller virksomhedens kommunikationsdirektør, en tidligere tv-stjerne med stor selvtillid, op til hende seksuelt. Da hun afviser ham, giver han hende det nedladende prædikat ”knaphulsblomst”. ”Du kom kun med i topchefens image-kampagne, fordi du ser godt ud, det ved du godt, ikke, hahaha.” Anden gang skal hun tåle, at omtalte topchef som en helt naturlig ting går ud fra, at Katja styres af sin loyalitet mod sin mand, der er kommet i knibe, frem for loyalitet mod virksomheden. At hun er hustru først og fremmest.
Virkelighedens Merete-historie når aldrig frem i den traditionelle erhvervspressen, som betjener sine læsere i særlige sektioner, specialaviser og business sites - og så TV2 Finans’ fem minutter efter de sene nyheder.
Historien er for blød, for svær, og ingen vil stå frem til citat. Slet ikke de kvindelige involverede, som risikerer at blive stemplet som emotionelle og småhysteriske, hvis de går i pressen med den slags. Tillægsord, man gør klogt i at undgå, hvis man vil frem i dansk erhvervsliv.
Men romanen kan med sin friere form gå tættere på de menneskelige relationer i bestyrelseslokalerne, på direktionskontorerne, på mødet med advokaten eller revisoren eller myndighederne. Og for eksempel udforske, hvordan erhvervslivets magthavere (næsten altid mænd) håndterer deres kvindelige ansatte. Komme tæt på den grådighed og forfængelighed, der driver mange af dem. Bringe læseren ind i magtkampene og frygten for prestigetab.
”Bristepunktet”s Katja er heldigvis stærk nok til at æde ydmygelserne. Trylle dem om til små sten på karrierevejen - ikke hindringer.
Om virkelighedens Merete har samme råstyrke vil tiden vise. Men hun gør formentligt klogt i at være forberedt på mere af samme slags.
|
|
