12 kendte kvinder sætter ord på synlighed

Hvis du vil nå dine mål, nytter det ikke at optræde som den bly viol, der venter på at blive budt op til dans. Du er nødt til at gøre dig synlig – og ja, det koster mod. Til gengæld er det også en stor tilfredsstillelse at opleve, at synligheden bringer dig et skridt nærmere dine mål, så drop forsigtigheden!

I ”Mod til synlighed” fortæller 12 fremtrædende kvinder, hvordan de har valgt deres kampe, hvilke kameler, de har slugt, og hvad bevidst synlighed kan bruges til. Blandt andet får vi præsenteret Anja Andersens anti-Jantelov, der burde tatoveres på enhver kvindes overarm, som en daglig reminder om, at det blandt andet er tilladt og nødvendigt at begå fejl.

De udvalgte kvinder repræsenterer erhverv, kultur, sport og politik og har en aldersspredning fra 24 til 65 år:

  • Anja Andersen, træner for Slagelses ligahold i håndbold
  • Birgit Helen Jørgensen, stifter og leder af virksomheden LifeSpice Production
  • Caroline Søeborg Ohlsen, bestyrelsesformand, OeO
  • Connie Hedegaard, miljøminister og minister for nordisk samarbejde
  • Gitte Dyrberg, direktør og medstifter af Dyrberg/Kern
  • Gitte Jørgensen, freelancejournalist, forfatter og simple living coach
  • Hanne Bech Hansen, politidirektør, Københavns Politi
  • Lise Kingo, koncerndirektør, Novo Nordisk A/S
  • Lone Kühlmann, journalist og forfatter
  • Lotte Darsø, forskningsleder, Learning Lab Denmark
  • Louise Gade, tdl. borgmester, Århus Kommune
  • Tina Lund, professionel springrytter

Mod til synlighed - 12 rollemodeller viser vejen
Af Else Marie Juhl Thomsen & Birthe Rosengaard Knudsen
Forlaget Aschehoug, 199 kr.

 
 
 
 
Tilbage til forsiden