|
Her er de konkrete redskaber til virksomheder og organisationer, der ønsker at få styr på fremtiden.
Hvilke produkter skal vi udvikle fremover? Hvor er kunderne? Hvad kræver markedet i morgen?
Proaktive erhvervsfolk og offentlige ledere er begyndt at få øjnene op for, at fremtidsforskning kan bruges i dagligdagen. Den første danske bog om emnet er "Genveje til fremtiden – fremtidsforskning som værktøj i virksomheden". Forfatteren Anne-Marie Dahl leverer praktiske og brugbare redskaber til at gøre en usikker morgendag mere håndterlig og konkret.
Anne-Marie Dahl fortæller, hvordan en række virksomheder og organisationer allerede nu arbejder med fremtidsforskning. Siemens, Elsam, JYPA, Arbejdernes Andelsboligforening og Rosenholm Kommune har ændret strategi, udviklet nye ideer, inddraget borgerne og fået de luftige tanker og uklare fremtidsdrømme ned på jorden, så man kan arbejde med dem her og nu.
Om Anne-Marie Dahl Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver virksomheden Futuria. Hun er efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Sidst er hun medlem af WOWs Advisory Board, og dermed med til at sikre, at netværket hele tiden er et skridt foran!
Genveje til fremtiden Af Anne Marie-Dahl 349 kr. Jyllands-Postens Forlag.
|