Exenet :: Om kvindelighed

Lotte Heise er kendt for at sige sin mening, og sætter gerne navne på kendte kvinder, der bruger deres kvindelighed rigtigt og forkert. De gode eksempler er nyhedsværterne Lene Johansen og Paula Larrain, der formår at se blændende godt ud, uden at de bliver taget mindre seriøst end deres mandlige kolleger. De dårlige eksempler er politikerne Henriette Kjær og Lene Espersen.

- De tror selv, at de har styr på deres kvindelighed, men det har de ikke, og de bruger den fuldstændig forkert. Henriette Kjær ved at falde ind i lillepigerollen og være åh så sød og blød og "føle" i stedet for at turde mene.

- For Lene Espersen er det påklædningen. Hvis man er lidt af en babe, er man nødt til at nedtone det, hvis man gerne vil sige noget fornuftigt. Det er begrænset, hvor meget barm man kan vise, når man diskuterer med mænd, for man må tage højde for, at de ikke kan se og lytte samtidig. Ikke at jeg tror, at Anders Fogh sidder og bliver svimmel i Folketinget. Det er, når hun optræder som offentlig person, at hun skal være mere bevidst om de signaler, hun sender. Jeg tror, at hun klæder sig sexet, fordi hun synes, at det har hun har lov til, og fordi hun kan lide at være feminin. Men hun glemmer at tænke, hvilken effekt det har. Det er ærgerligt, hvis hendes barm kommer i vejen for, at hun rent faktisk er en dygtig og kompetent politiker.

Kvindelige sportsstjerner er gode forbilleder, mener Lotte Heise. De beskæftiger sig med noget, der er resultatorienteret, men vi er stadig ikke i tvivl om, at de er kvinder, og de har samtidig lov til at være nogle flotte piger.

Lotte Heise møder op til interviewet i klædt sin sædvanlige højhalsede sweater og mørke bukser uden dikkedarer. Hun har cyklet gennem byen og undskylder manglen på makeup, det nåede hun ikke lige at fikse, da hun også skulle nå at muge ud i sønnernes hamsterbur, bestille tid til farvning af vipper og en tur på briksen hos fysioterapeuten. Ting som der nødvendigvis skal være tid til. Men så kønsløs behøver man ikke at være, understreger hun.

- Du kan sagtens have en kort nederdel på, for ben er noget andet end kavalergang. Jeg har selv gjort meget ud af altid at optræde i højhalset bodystocking, netop fordi jeg er ex-fotomodel og har en barm, man kan få øje på, forklarer hun. Men det betyder jo ikke, at man skal rende rundt og ligne en 70'er-lebbe. Du må gerne gøre noget ud af dig selv, ligesom når en mand tager et smart jakkesæt på. Problemet er, at der ikke findes en tilsvarende uniform for kvinder, og derfor er det ikke så nemt. Min stil er enkel og ikke særlig opfindsom, den kan højest kaldes klassisk. Men det er en stil, der hverken skjuler, hvem jeg er eller fylder så meget, at jeg ikke selv kan være der. Hvis jeg slog håret ud og farvede det rødt - eller iklædte mig flower-power og Munthe plus Simonsen fra top til tå, så ville jeg fylde så meget, at ingen ville høre efter, hvad jeg sagde.

Hvordan skal man klæde sig, hvis man vil bruge sit køn og sin kvindelighed til at opnå positiv indflydelse?

- Det duer ikke, hvis man lider af Marilyn Monroe-syndromet. Hun kunne ikke lade være med at skyde brysterne frem, når der kom en mand ind i lokalet, og det er et problem. Kvinder, der helt ubevidst opfører sig anderledes, fordi der er mænd til stede, styrer ikke deres kvindelighed og bliver fanget i den.

- Hvis man kan styre det og bruge kvindeligheden på den fede måde, så er kvindeligheden klart en styrke. Men det kræver lidt snedighed og en meget stor bevidsthed om, hvad det er man har gang i.

Lotte Heise tænker længe og gumler på sandwichen, der meget bestemt er bestilt uden mayonnaise men med Dijon sennep. Og som alligevel ikke falder i hendes smag, da den er på hvidt sandwichbrød i stedet for det grove. Der bliver også drukket kaffe og besvaret et par opkald på mobilen, inden hun finder svar på, hvorfor det er så svært at bruge kvindeligheden uden at blive stemplet som hverken bitch eller bimbo.

Det handler meget om, at der er så få forbilleder. Hvis du er tolv år og gerne vil have et stærkt kvindeligt forbillede, så er der kun mig og Anja Andersen, og det er sgu da for lidt. Jeg er snart 45 år og kunne være deres mormor. Hvis vi havde ti unge Ritt Bjerregaard ville det hjælpe på det. Hun er typen, der kan sidde og kigge på mændene med sådan et lidt småsexet blik, men stadig bliver taget alvorligt. Blandt andet fordi hun aldrig siger "jeg føler". For kvindelighed handler også om, hvordan du bruger dine ord. Du kan føle og tro, når du kommer hjem. Når du er på, så må du mene, også selvom du kan lyde som en skrap mokke. Hvis Anders Fogh eller B.S. føler - så er det stort. Men hvis mig eller Lene Espersen føler, så går det helt galt.

Lotte Heise har tygget af munden og gør klar til fotografen. Alligevel har hun svært ved at slippe emnet, som langt fra er ligegyldigt, da det overordnet også handler det om ligestilling.

Helt basalt har det at gøre med, at vores kvindebillede er oldnordisk. Vi tror, at vi er så langt fremme, men tag og sammenlign os med et land som Italien. Der må kvinderne på de høje poster gerne både være kvindelige og sexede.

Ligestilling handler også om magt, og vi skal være bedre til at turde være rå. Magt kræver jo, at man skal rumme, at alle ikke kan lide en. Vi har vænnet os til, at når vi skal opnå noget som kvinder, så skal vi være søde og yndige. Allerede i børnehavealderen har små drenge fundet ud af, at det slet ikke nødvendigt.

//Af Journalisterne MG50

Tilbage til oversigten